Selvudviklingsgruppe

HVAD MED MIG – RESTEN AF MIT LIV?

Du er nået til et punkt i dit liv, hvor noget er slut eller i en afslutningsfase – og hvor noget andet er ved at tage sin begyndelse. Eller hvor bærer det hele hen? Måske du er gået på pension eller gør det inden for overskuelig tid. Er du der i livet, hvor du ønsker at være?


I denne gruppe vil der maks være 6 deltagere. Der bliver lagt vægt på en tryg ramme, så der kan arbejdes med nogle af de eksistentielle temaer som mange af os ”oppe i årene” kender til, temaer som måske oven i købet presser sig på. Du er åben, søgende og kan se, eller i hvert fald få øje på fordelen ved at være i et mandefællesskab, ledet af en erfaren psykoterapeut, som samles under overskriften, ”Hvad med mig – resten af mit liv?”

Refleksionerne får lov til at finde en dybde og følelserne får lov at fylde – med det formål at skabe plads og klarhed, inden i dig, så en ny retning træder tydeligere frem.

Første aften vi mødes holder jeg et kort oplæg med overskriften ”Overgange”. Jeg vil berøre hvad vores hjerne og nervesystem siger til overgange. Jeg introducerer i den sammenhæng nogle enkle øvelser som befordrer regulering af nervesystemet og en kropslig fornemmelse af centrering og retning. Formålet er, at få krop og hoved til at tale sammen.

Praktisk:

Maks 6 deltagere – minimum 4.

Gruppen mødes 3 tirsdage i kl. 17:30 – 21:30 i Roskilde, Sankt Ols Gade 12, 1. tv. .

D. 11. august – d. 18. august + d. 25. august 2020

Pris pr deltager: kr. 2000, incl. kaffe/te kage/frugt
Tilmelding inden d. 1. august 2020

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.